Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkelige handlinger og gudstjenester

Her kan du læse mere om hvad du gør i forbindelse med fødsel, dåb og navngivning, konfirmation, vielse og velsignelse, begravelse og bisættelse.

 

Fotografering i kirken:

Gudstjenester: Det er normalt ikke tilladt at fotografere eller optage video ved gudstjenester i kirken. Skulle der af specielle grunde være et ønske om det, skal det aftales med sognepræsten.

Gudstjenester med dåb: Det er tilladt at fotografere ved dåbshandlingen (ikke den øvrige del af gudstjenesten), hvis det sker efter aftale med dåbsforældrene. Evt. fotografer må ikke spærre udsynet til dåbsbarnet for andre gudstjenestedeltagere eller være til nogen gene for dåbshandlingen. De skal blive stående på samme sted under hele dåbshandlingen.

Konfirmation: Det er ikke tilladt at fotografere eller optage video ved konfirmationsgudstjenesten, men man må gerne tage billeder, når konfirmanderne kommer ind og går ud. Efter gudstjenesten stiller konfirmanderne og præsten op til fotografering i kirken.

Bryllup: Der er kun tilladt at fotografere i forbindelse med brudeparrets indgang (bruden) og udgang af kirken. Fotografering skal ske fra pladserne mellem første bænk og orglet.

Begravelse: Det er ikke tilladt at fotografere eller optage video ved begravelser og bisættelser i kirken. Det er tilladt at fotografere kisten med blomster før gudstjenesten.

NB.: Såfremt det er en udensogns præst, der leder gudstjenesten, skal evt. fotografering og videooptagelse aftales med vedkommende, under skyldig hensyntagen til de af menighedsrådet vedtagne regler.

Reglerne er vedtaget på menighedsrådsmøde d. 9. januar 2001.